
|
1. juli 2010
1. juli 2010 skal Euro3-lastbiler og -busser også have partikelfilter for at kunne køre i miljøzonen Den 1. juli træder sidste etape af miljøzonen i København og Frederiksberg i kraft. Nu er det også Euro3-lastbiler og -busser, der skal have påmonteret partikelfilter for at kunne køre i byen. Partikelfiltre på de tunge køretøjer. Miljøzonen blev indført i efteråret 2008 for at begrænse trafikkens udslip af partikler. Siden er reglerne blevet strammet i flere etaper for gradvist at give de berørte vognmænd tid til at leve op til de skærpede miljøkrav. De nye regler betyder, at alle dieseldrevne køretøjer over 3,5 tons enten skal have et godkendt partikelfilter monteret eller leve op til den såkaldte Euro-4 norm. En stor sundhedsgevinst. København arbejder hele tiden på at gøre luften i byen renere > -> og de nye regler er et vigtigt skridt i den rigtige retning for alle, der bor og færdes i København og på Frederiksberg. Det forventes, at antallet af for tidlige dødsfald reduceres med op til 150 om året, ligesom op imod 90.000 sygedage relateret til luftvejssygdomme kan undgås. En rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at miljøzonen indtil nu har betydet et fald i den skadelige partikeludstødninger fra trafikken på 26 procent og et fald i kvælstofdioxid (NO2) på ca. 9%. Fremtiden. Folketinget har i foråret 2010 vedtaget L210 - en opdateret version af miljøzoneloven. Loven, der træder i kraft 1. juli 2010, åbner bl.a. mulighed for at inkludere krav til varebiler i miljøzonen samt krav om, at også udenlandske lastbiler skal have påmonteret miljøzonemærkat for at kunne køre i miljøzonen. Loven er dog så ny, at der endnu ikke er lavet en bekendtgørelse, der fortæller hvordan de nye regler skal administreres. Så snart dette er på plads forventer Københavns Kommune endnu engang at være de første med skærpede krav af hensyn til borgere og brugeres helbred og sundhed. ![]() |
29. oktober 2009 Nu bliver hele København en miljøzone 1. september 2008 I dag åbner landets første miljøzone 16. juli 2008 Renere luft til hovedstadens borgere 3. juli 2008 Nyt skilt markerer Danmarks første miljøzone 9. august 2007 Ny hjemmeside skal guide lastbiler rundt i miljøzonens regler 21. juni 2007 Klaus Bondam: København går en grønnere tid i møde 21. marts 2007 Høring om Miljøzone i gang 8. februar 2007 Klaus Bondam: Lad os komme i gang med miljøzonen 30. januar 2007 København overvejer nej til regeringens miljøzone |

